Skrevet af 14:06 Europa

En tur til Marokko – Europas nabo

Marokko

Hvis du går og drømmer om en lidt mere eksotisk rejse, men stadig ikke vil alt for langt væk, så er Marokko præcis landet for dig. Marokko er fuld af fantastiske oplevelser. Her kan du både ride på en kamel i Sahara-ørkenen, besøge fantastiske paladser og monumenter, gå rundt i de traditionelle snoede bazar-gader for at købe håndvævede tæpper, krydderier eller argan olie, nyde mynte-the og lækre kager og vandre i de fantastiske Atlas bjerge. Og samtidigt nyde den fantastiske blanding af europæisk kultur med eksotiske strejf.

Hvordan kan jeg komme til Marokko fra Danmark

Der er forskellige måder at besøge Marokko på. Og det kommer selvfølgelig helt an på hvilken slags ferie du gerne vil på. Du kan flyve fra Danmark til Marokko og lande i enten Rabat, Casablanca eller Marrakesh, men med mellemlanding i Europa. Mellemlandingerne foregår typisk enten i London, Paris eller Madrid. Man kunne jo slå to fluer med ét smæk: Se én af disse Europæiske storbyer og så bruge dem som et bindeled til en tur til Marokko. Du kan selvfølgelig også kombinere en tur til Costa del Sol i Spanien med en lang weekend i Marokko. Her foregår det typisk med en færge over Middelhavet til Tanger, fra Torremolinos, Marbella eller Algeciras. Der er mulighed for at tage en bil med, eller du kan gå om bord på færgen.

Hvorfor Marokko?

Marokko har en fantastisk kombination af historie, arkitektur, tradition, mad og natur. Det meste af Marokko var under fransk protektorat indtil 1956, og den mest nordlige del, Rif-området, var spansk styret. Dette betyder, at Marokko på én måde føles europæisk, og så alligevel ikke. Du vil både blive overrasket over hvor moderne Marokko er, samtidigt med at Marokko også oser af gammeldags charme. Ud over marokkansk-arabisk kan mange kan tale fransk, og der tales også engelsk og spansk.

Typiske ting at lave i Marokko

Marokko er så varieret et land, at du kan foretage dig så mange forskellige ting. Du kan vandre i Atlas bjergene, hvor du har guider med, sover i stenhytter og herberger mens du er på vej. Du kan leve i sus og dus på et stort luksuriøst hotel med alt inklusive pool og solskin. Du kan gå i nostalgiske Casablancas gader, drikke mynte-the i en traditionel café, shoppe i designer-butikker eller shoppe i de kringlede bazar-gader, hvor du prutter om prisen på krydderier og lædervarer, eller shoppe for den verdensberømte argan olie, som er unik i dens utallige egenskaber. Du kan prøve en helt traditionel hamam-oplevelse eller besøge den blå by, Chefchaouen. Ja, der er så mange muligheder, og Marokko er kun et lille hop væk fra Europa.

Tag noget af Marokko med hjem

Du vil helt sikkert gerne købe nogle souvenirs med hjem. Det kan selvfølgelig være svært at fragte keramik eller de håndvævede tæpper med hjem, men en super idé er at tage noget argan olie med hjem. Argan olie er verdensberømt og dens virke har skabt stor popularitet. Argan olien kommer fra træer, som næsten eksklusivt vokser i Marokko, hvorfor en sådanne souvenir er helt unik. Der er talrige måder man kan bruge argan olie på, lige fra behandling af strækmærker og psoriasis, som mod skæl, uren hud eller mod insektstik.

(Visited 13 times, 1 visits today)
Luk